Præsentation af Klinikken
Zarp Psykoterapi & Lifecoaching er grundlagt af Mette Zarp, som har ydet professionelle samtaler siden 2002.
Zarp Psykoterapi & Lifecoaching er en professionel og erfaren klinik, der tilbyder individuel terapi og coaching til personer, der ønsker at arbejde med deres psykiske velvære og personlige udvikling.
Klinikken henvender sig til alle aldersgrupper. Når det drejer sig om børn under 18 år, tilrettelægges forløbet sammen med barnets primære omsorgspersoner, som også inddrages relevant i forløbet.
Mette har specialiseret sig i behandling af livskriser som eks. stress, angst, depressive tilstande, traumer og andre udfordringer, der kan påvirke ens livskvalitet negativt. hendes tilgang er baseret på en holistisk og individuel tilgang, hvor hun sammen med klienten ser på dennes livssituation som en helhed og tilpasser terapien efter klientens behov.

Præsentation af Mette
Faglige baggrund:
Mette er uddannet Psykoterapeut og Lifecoach ved ID Academy. Samt Miljøterapeut ved UCC. Pt er Mette i gang med at uddanne sig yderligere i den Neuroaffektive udviklingspsykologi ved Susan Hart.
Mette er oprindeligt uddannet pædagog og har i mange år været Leder inden for folkeskoleregi. Dertil kommer en række år som miljøterapeut og socialpædagog på behandlingshjem og bosted i det psykiatriske felt.
Terapeutiske erfaringsområder:
Mette har bl.a. beskæftiget sig med følgende områder i sit terapeutiske virke; stress, angst, depression, traumeheling, livskriser, svære relationer, skam, afhængighed, selvskade, spiseforstyrrelse, skyggearbejde og drømmearbejde.
Hun har også erfaring med eks. diagnoser som eks. ADHD, Autisme, spiseforstyrrelser og selvskade fra sit arbejde som miljøterapeut & socialpædagog i det psykiatriske felt.